Lammefjorden satte tingene på plads
Dame 1 lagde godt fra land, da de tirsdag aften slog Team Helsinge med 25-23 i turneringens første kamp
Det blev egentlig en mærkelig kamp.
Hele 1. halvleg fungerede HVI´s opdækning perfekt og Team Helsinge kunne kun score 6 mål ,så HVi førte 10-6, men kampen endte 25-23 til HVI, så der blev åbnet for sluserne i 2. halvleg, hvor også HVI satte tryk på angrebsspillet.Det blev undervejs til en føring på 17-12 som dog blev spist og i lang tid tippede kampen fra uafgjort til et måls føringer,inden det lykkedes at få de berømte marginaler over på HVI siden og dermed trække en smal 2 måls sejr hjem.
Herrerne skulle op mod Lammefjorden, der i 1. runde havde givet Mørkøv en anselig snitter, og jeg skal love for, at vores kom i strid modvind.
Lammefjorden var markant bedre i alle spillets facetter og især i contrafasen ,blev der taget pis på Himmelev.HVI blev især i slutningen af 1. halvleg løbet totalt over ende og gæsterne førte fuldt fortjent med 10 ved pausen. Det lignede det , det var -klasseforskel på to hold i samme division- i hvert fald i aftenens kamp.
2. halvleg blev bedre set med HVI øjne. Returløbet bedre og mere organiseret og Himmelev spillerne begyndte at gøre modstand når de stod i forsvaret,og såfremt man ikke havde tilladt sig at brænde fire straffekast, havde man såmænd vundet 2. halvleg. Der var bestemt også mange af HVI spillerne, der gjorde deres bedste, men i aftenens kamp mødte de blot et bedre hold, og så er det ikke unormalt, at man taber. Selvfølgelig synes jeg, det er surt, og unødvendigt, at holdet skal tabe så meget, men jeg vover den påstand, at Lammefjorden havner i top tre. Men selvfølgelg gør HVI drengene det meget bedre næste gang de møder Lammefjorden.
I aften var der debut til to U-18 spillere,idet både Bongo og Thobias var med.
Især Thobias spillede en flot kamp, da han kom ind og afløste Rasmus, som blev fuldstændig solgt i 1. halvlegs sidste ti minutter.
Det var to forskellige kampe, man indtil nu har været vidne til,og skal der points på kontoen, så skal vi tilbage til Køge konceptet. Det glæder jeg mig til at se igen.